Forside > Ressourcer > Web-kommentar > Sider skal være "normale"
Sider skal være "normale"

Jakob Nielsen & Marie Tahir har skrevet "Homepage Usability - 50 Websites Deconstructed" (New Riders 2002, ISBN 0-7357-1102-X).

Jakobs lov: "Brugere tilbringer det meste af deres tid på andre sider end dine." Denne indlysende observation har to interessante konsekvenser:

1. Dine sider skal fungere ligesom de andres sider. Ellers kan brugerne ikke finde ud af at bruge dem. Der er oplagte analogier til andre designs. Hvorfor sidder bogstaverne så akavet på mit tastatur? Hvorfor har min bil et analogt speedometer med en viser, der drejer rundt, i stedet for et digitalt display? Svaret er i alle tilfælde, at sådan er traditionen, så de færreste designere tør ændre det.

2. Brugerne er vænnet til, at de fleste sider er spild af tid. Så de er også vænnet til at skynde sig væk. Så du skal skynde dig at fange deres interesse. De er også vænnet til vulgære anslag mod deres skrivebord. Så fang interessen med indhold, ikke med fancy støj.

Andreas Munk-Madsen, 9. april 2002