English textVi er Berit Thaysen og Andreas Munk-Madsen. Vi opdrætter norske skovkatte. Vores hus ligger i en skov, hvor misserne kan udfolde deres jagtinstinkt.
Vi bor i Hadsund, en halv times kørsel fra Aalborg og Randers, en time fra Århus.
Killinger til salg

Bedste kuld! Kuldet blev bedste semilanghårs kuld på Jydsk Racekatte Klubs internationale udstilling i Hobro 14. nov. 2009.
S-kuldet født 14. august 2009. Her er de 6 uger gamle. Fra venstre Sverre, Selma, Sturla og Snorre.
(Alle killinger sælges med stamtavle, vaccination, sundhedsattest, loppekur, ormekur og foderpakker.)

Selma 12 uger gammel. Stor fornuftig pige, der er klar til at flytte hjemmefra.

Snorre 12 uger gammel. Klar til at flytte hjemmefra. Superkælen storspinder.

Sturla 12 uger gammel. Altid oplagt til leg. Overfalder ethvert ben, der passerer ham. Klar til at flytte hjemmefra.

Buens Brynhilde. Iklædt sin flotteste vinterpels spejder hun efter bytte.
På en hobbyudstilling fik hun præmie for bedste skovkatte look. Musene sover uroligt ved tanken om hendes grønne øjne.
I 2008 opnåede hun titlen DM (Distinguished Merit), da 5 af hendes killinger havde opnået titlen IC (International Champion).
Hun blev bedste veteran på Norsk Skovkatterings topliste i 2006. Hun blev nr. 3 på Norsk Skovkatterings topliste i 2001.
Som killing blev hun nr. 5 på Norsk Skovkatterings topliste i 1999

Sigurd (far til E-, F-, G-,H-, I-, J-, K- og L-kuldet) 1 år gammel i marts 2001. En norsk skovkat skal have store poter og kraftig benstamme.
På Norsk Skovkattering's hobbyudstilling i Sorø, 17. november 2002, fik Sigurd præmie for de største poter.

På Katteklubbens udstilling i Horsens 22. oktober 2005 blev Sigurd Grand International Champion, og han vandt avlsklassen (for katte med
mindst 5 killinger fra mindst to forskellige kuld på udstillingen). Her ses Sigurd i midten. Til venstre Caruso von Langeln, bagved fra venstre
Buens Laura, Buens Kraka, Buens Lorelei, Connie von Langeln og Vindelhuset's Hodja fra Pjort.
Berit Thaysen og Andreas Munk-Madsen
Lyngbakken 20
9560 Hadsund
Danmark
38 74 79 99
Alle billeder og al tekst på denne og de følgende sider tilhører Andreas Munk-Madsen. Du må gerne tage et print til eget brug. Men du må ikke uden tilladelse videregive dele af materialet, hverken elektronisk eller mekanisk. Du må gerne linke til denne side, hvis det indgår i en sober sammenhæng. Men du må ikke linke til enkeltbilleder.